Tarot – et redskab til personlig udvikling
Tarotkort er et af de ældste redskaber, der findes til at analysere og beskrive enkeltpersoners liv. Det gælder både fortiden, nutiden og fremtiden. Til din personlige læsning vil jeg typisk anvende tarotkort udarbejdet af Morgan Greer. Jeg arbejder med flere forskellige oplægstyper, afhængig af din profil og dit specifikke behov for coatching, supervision eller klarhed. Temaerne kan være af fundamental eksistentiel art eller tage udgangspunkt i konkrete problemer, for eksempel i kærlighedslivet eller karrieren.
Clairvoyance via tarot
Under læsningen bruger jeg mine clairvoyante evner til at skabe kontakt til det, der ikke kan ses, høres eller føles. Jeg aktiverer egenskaber som klarsyn, klarhørelse og indføling og opbygger forbindelse til et univers, der ligger uden for vores dimension. I kraft heraf analyserer og understøtter jeg de grundlæggende beskeder, som jeg modtager via tarotkortene. Under en læsning kan jeg opnå kontakt til afdøde familiemedlemmer, din personlige guide eller skytsengel. Alt beskrives i ord, billeder og symboler, som passer til dig. Formålet er at give dig klar og grundig besked om de udviklingsmuligheder, som du har professionelt og privat.
For en personlig aftale, foredrag eller firmaarrangement kan du kontakte mig her.